23948sdkhjf

FAKTA: Her stammer fænomenet Black Friday fra

Traditionen i USA med at shoppe amok dagen efter Thanksgiving på Black Friday har spredt sig til hele verden.
Kalkun og tranebær hører med til en ægte amerikansk Thanksgiving-middag. Og Black Friday er efterhånden blevet et næsten lige så fast element dagen derpå. Her gør et stort antal shoppelystne amerikanere gaderne sorte af mennesker - deraf navnet.

* Thanksgiving fejres i USA den fjerde torsdag i november. Black Friday kommer som den store indkøbsdag dagen efter.

* I nogle amerikanske byer er fænomenet udvidet til at omfatte en hel uge under navnet Black Week.

* Black Friday er udbredt til lande over hele verden, herunder Australien, Brasilien, Rusland og Danmark.

* Fænomenet gjorde for første gang sit indtog i danske butikker i 2013 og har siden vokset sig større hvert år.

* De seneste år har fænomenet også for alvor slået igennem i både Norge, Sverige og Finland.

* Black Friday skydes herhjemme i gang klokken 0.00, når torsdag bliver til fredag. Det sker hvert år sidste fredag i november.

* Butikker og onlinebutikker lokker kunderne med store rabatter og underholdning.

* Black Friday er blevet en af de allerstørste shoppedage i Danmark.

* Ifølge Nets blev Black Friday 2015 dagen med størst dankortomsætning nogensinde. Omsætningen lød på 1983 millioner kroner.

* Danskerne går især efter elektronik og hårde hvidevarer, men forbrugerne køber også blandt andet sko, tasker, tøj, smykker og boligudstyr.

Kilder: Dansk Erhverv, Danske Capital, Foreningen for Dansk Internethandel, NRK, Göteborgs-Posten og Berlingske Business

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109